Derfor skal du begynde at løbe – 12 gode grunde

Hvis du er i tvivl om hvorfor du skal begynde at løbe, så har jeg samlet 12 gode grunde herunder.

Hvis du ikke er vant til at dyrke sport, så kan det være hårdt at begynde at løbe. Hvis du holdet ved og fortsætter, så lover jeg, at det inden længe bliver svært at undvære dine løbeture. Måske bliver det endda en ny livsstil.

Hvis du mangler motivation til dine løbeture, så kig på forsiden af RunnersByChoice.dk og download en af de inspirerende gratis plakater

12 gode grunde til at du skal begynde at løbe

og hvorfor du skal blive ved.

Det er let at løbe

Gratis plakat med teksten "I love running"

Løb er en af de letteste sportsgrene, at komme i gang med. Faktisk kan du allerede løbe. Det kan godt være, at det er længe siden du sidst har løbet, og det er ikke sikkert, at du er særligt god til det, men grundlæggende ved du hvordan man gør.

I motionsløberens verden behøver du ikke sætte dig ind i indviklede regler, som det ofte er tilfældet i andre sportsgrene. Du skal bare sætte det ene ben foran det andet, præcis som når du går en tur, du skal bare gøre det en anelse hurtigere.

Du må gerne gå

Når du skal begynde at løbe så husk, at det absolut ikke er forbudt at gå indimellem. De fleste løbeprogrammer for begyndere anbefaler faktisk, at løb og gang kombineres, indtil man har fået opbygget en hvis kondition og muskelmasse.

Efterhånden som du bliver en mere erfaren løber, kan du med fordel kigge på, at optimere din løbeteknik, men lad være med at bruge for mange kræfter på det i starten. Nu gælder det først om at finde glæden ved at løbe, og om at gøre motion til en vane.

Du kan løbe når du har tid og lyst

Det bedste ved løb er, at du kan løbe, når det passer ind i din hverdag. Du er ikke afhængig af et bestemt træningstidspunkt, og du behøver ikke vente på en makker eller et hold. Det er svært at spille badminton og håndbold alene, men du kan sagtens løbe en tur alene, og du kan løbe lige, når du har lyst.

Nogen vil helst løbe om morgenen, inden de tager på job, mens andre helst vil løbe om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Du bestemmer selv.

Du kan løbe alle steder

Tænk hvor blæret det vil være, at kunne fortælle, at man har løbet i Central Park på Manhattan, i Paris, i Berlin eller, at man har taget trapperne ved Møns Klint i fuldt firspring. Du kan løbe alle steder, og det er meget motiverende, ikke altid at løbe de samme steder.

Selv når du er på ferie eller på forretningsrejse, har du mulighed for at passe din løbetræning. I de fleste kufferter kan du snildt få plads til et par løbesko og et sæt løbetøj.

God motion

Gratis plakat med teksten "I'm a runner"

Løb giver fremragende motion, og du kan let variere din træning, efterhånden som konditionen forbedres.

Det er vigtigt at man jævnligt justerer sit løbeprogram, så man hele tiden giver sig selv større udfordringer, hvilket også er gavnligt for motivationen.

Hvis du altid løber den samme distance, på den samme tid, så vender kroppen sig stille og roligt til denne belastning, og du vil ikke opnå nogen fremgang.

Fællesskab

Løbere er som regel meget sociale mennesker, og mange vælger at løbe i en klub, eller forening.

Efterhånden som formen opbygges, opstår lysten ofte til at deltage i et motionsløb, sammen med andre motionister. Der findes løb over hele landet og i mange forskellige prisklasser.

Nogle gange skal man lige “ud over rampen” når man melder sig til det første løb, men du vil ikke fortryde det.

Varieret træning

Løb behøver ikke være kedeligt. Det er let at variere træningen med intervaltræning, bakkeløb, stigningsløb osv.

Hvis du er helt ny løber, så husk at gå langsomt frem. En rettesnor er, at du ikke må øge din træningsmængde med mere end 10% om ugen.

Hvis du f.eks. løber i alt 5 kilometer om ugen, kan du sætte distancen op til 5,5 kilometer i næste uge, 6,05 kilometer ugen efter osv.

Det er billigt at komme i gang

Et andet tiltalende aspekt ved at begynde at løbe er, at det er billigt at komme i gang.

Som udgangspunkt kræver det kun et par løbesko i ordentlig kvalitet, og de er ofte på tilbud. En del af det tøj jeg selv løber i, er købt i Lidl, Netto og andre lavpris supermarkeder.

Start småt og byg på, hen ad vejen. Efterhånden som du får mere erfaring vokser dit ønske og behov om mere løbeudstyr.

Vægtregulering

I run marathon for fun

Når du løber, forbrænder du en masse kalorier.

Faktisk er løb en af de sportsgrene, hvor du forbruger mest energi, så hvis målet er et vægttab, eller eventuelt bare at undgå at tage på, er motionsløb den helt rigtige sportsgren.

En tommelfingerregel siger, at du forbrænder 1 kcal pr. kilo du vejer, pr. løbet kilometer. Det vil sige, at hvis du løber 10 kilometer, og du vejer 80 kilo, så er beregningen – 1 kcal x 80 x 10 = 800 kcal.

Gode naturoplevelser

Hvis du har mulighed for, at flytte nogle af dine løbeture ud i skoven og til grønne områder, så vil du snart opdage, at der findes andre dyr end hunde og duer og, at naturens charme skifter med årstiden.

En anden fordel ved at løbe i naturen er, at du løber på et blødt underlag, hvilket kan virke mere behageligt end hård asfalt.

Når du løber i naturen slipper du for, at bekymre dig om biler og anden trafik, og du kan derfor løbe mere frit og afslappet.

Afstressende

Selvom det er hårdt at dyrke motion, så kan fysisk træning virke meget afstressende. Hvis du løber alene, så sørg for at nyde din alenetid, uden børn og ægtefælle.

Man kan nå at bearbejde mange problemstillinger på en løbetur, og når man kommer hjem, er humøret ofte steget adskillige grader.

En god løbetur  er tillige medvirkende til, at vi sover bedre om natten, og at søvnen bliver mere effektiv.

Generel sundhed

Ingen kan efterhånden være i tvivl om, at motion er gavnligt for ens helbredstilstand.

Motion forebygger sygdomme som hjerte-karsygdomme, sukkersyge, forhøjet blodtryk og forskellige former for kræftsygdomme. Motion giver dig stærke knogler, muskler og sener, og har en gavnlig effekt på dit immunforsvar.

Derudover er det dokumenteret, at motion er gavnligt for personer med psysiske lidelser.

Nu ved du hvorfor du skal løbetræne

 

Skriv en kommentar